Lægerne Rasmussen og Jensen
Lægeklinikken er oprettet i Januar 2017.

Vi består af 3 lægekapaciteter hvoraf 1 er fastansat speciallæge i almen medicin og de to øvrige af kompagnoner.

Vi har pr. januar 2018 ca. 5400 tilmeldte patienter herunder ca. 1000 børn.

Værdier: Vi prioriterer et højt fagligt niveau, kontinuerlig sparring og mulighed for løbende udvikling. Vi finder det vigtigt at yde god service over for vores patienter, og vi sætter pris på grin i hverdagen både blandt kollegaer og patienter.

Hos os er døren altid åben for spørgsmål og supervision af kollegaer/ansatte

Kompagnon 1: Christina Rasmussen. Hun er uddannet i 1998 og blev speciallæge i 2004. Christina har tidligere været praktiserende læge i Strøby Egede.

Kompagnon 2: Mie Jensen. Hun er uddannet i 2005 og blev speciallæge i 2014. Startede solopraksis i 2016, der senere blev lagt sammen til Rasmussen og Jensen

Personale:
Vi har ansat 1 sygeplejerske og 1 sosu-assistent på deltid. Louise Bay Hansen og Diana Wærn. Louise har mange års erfaring inden for almen praksis og Diana har mange års erfaring fra hjemmeplejen samt sclerosehospitalet.

Vi har også to deltidsansatte sekretærer.  Gitte Bakkegaard og Bettina Hylsberg. Begge har også over 25 års erfaring som lægesekretær.

Fastansat speciallæge i almen medicin: Lone Norup.

Beliggenhed:
Vi bor i Køge Centrum tæt på stationen. Der er handicapvenlige forhold (elevator, vi bor på 2. Sal) Parkering henvises til parkeringshuset, ved Teaterbygningen eller på den anden side af Køge station.

Dagsprogram:
Der gives kun tider ved tidsbestilling, også akutte.

Kl. 8 - 9: Akutte – korte problemstillinger

Kl. 8.30 - 9: Fastlagt supervision af udd. læger

Kl. 9 - 11: Planlagte konsultationer

Kl. 11 - 12.30: Akutte patienter og evt. sygebesøg

Kl. 12.30 - 13: Fælles frokost (vi medbringer vores egen mad)

Kl. 13 - 15:  Planlagte konsultationer

Kl. 15 - 16: Opsamling på dagen, attester, ad hoc supervision.

Torsdage:

Kl. 7 - 8: Planlagt konsultation

Kl. 8 - 9: Akutte - korte problemstillinger

Kl. 9 - 11: Administrativt, sygebesøg mm

Kl. 11 - 12.30: Akutte

Kl. 13-13.30:  Husmøde 

Kl. 13.30 - 15: Planlagte konsultationer

Kl. 15 - 16: Opsamling på dagen.

Praktiske oplysninger:
Vi bruger WinPLC som journalsystem.

Frokost medbringes selv. Vi har køleskab og mikrobølgeovn. Der er gratis kaffe og te hele dagen.

Beklædning:
Vi forventer at vores ansatte bærer almindeligt tøj, herunder politisk og religiøst neutral påklædning, der hverken er for nedringet eller for kort.

Der må ikke bæres smykker på fingrer og hænder.

Tonen i praksis er uformel, både overfor hinanden og patienterne.

Vi deltager i uddannelse af læger både i den kliniske basisuddannelse (KBU) og i speciallægeuddannelses af almen praktiserende læger.

Vi prioriterer tutorlægefunktionen og supervision af vores personale i vores daglige hverdag.